oplev nationalpark safari

HAVØRNESAFARI

Guidning, vandreture og safari i Danmarks nationalparker

Havørnesafari på Fanø

Vil du opleve den største og vildeste natur i Danmark?

Havørnesafari giver dig unikke muligheder for at opleve den største fugl i Danmark tættere på, end du kan forestille dig. 2,4 meter vingefang glider forbi os på mellem 20 og 100 meters afstand. Vi kan opleve alt fra 2 til 30 individer flyve forbi, og det er en episk oplevelse af de sjældne, hvilket galleriet visuelt kan dokumentere.

Der gennemføres Havørnesafari hver dag året rundt på Fanø fra 2 timer før solnedgang. Men fordi vejret konstant ændrer sig med vindstyrke og retning, er der ikke en kalender på samme måde som for Sælsafari. Havørne er meget mobile, og derfor flyver de ind i en optimal rute fra fouragering til overnatning.

En Havørnesafari varer 2 timer og koster DKK 200 (30€) per deltager. DKK 25 (4€) for børn under 14 år i følgeskab med forældre/bedsteforældre. Der afregnes kontant eller betales via MobilePay på +45 20 10 87 17. Når du betaler, skal du i kommentarfeltet på MobilePay skrive dato, klokkeslæt og antal personer, du betaler for. Samtidig sender du en besked via formularen nedenfor, så vi har dine oplysninger.

Mødestedet angives i vores svar, når du har betalt, fordi det ændrer sig hver dag på grund af vindstyrke og retning.

Netop fordi Havørnesafari er en efterårs-, vinter- og forårsaktivitet, anbefales meget varmt tøj og naturligvis kikkert og kamera. Vi står helt stille det meste af tiden, hvorfor det ikke er en superaktivitet for hunde og mindre børn, men i den grad for oplevelsesparate unge og voksne. Fodtøjet er bare almindelige vandresko eller hvad du bruger i skov og klit.

Kom med på en spændende tur, og få endnu en til ”The BIG 5” – Havørn, Ulv, Krondyr, Gråsæl og Eghjort.

book nu

Pladserne er reserveret, når kr. 200/deltager over 13 år og kr. 25 for hvert barn under 14 år er betalt på MobilePay 20108717.

Få mere information nu

Skriv til os

Giv en gave til fantastiske oplevelser i NationalPark Safari

×